
Copyright Jens Lintrup 2005
For et halvt århundrede siden blev Britisk Indien opløst i 5 selvstændige stater. Disse 5 stater har haft den samme politiske fortid under britisk kolonistyre gennem 4-5 generationer.
Alligevel har de nu 50 år senere påfaldende forskellig grad af befolkningsvækst. Således forventes befolkningerne på Sri Lanka og i Myanmar kun at vokse med 20% over perioden fra år 2000 til år 2050, medens befolkningerne i Pakistan og Bangladesh forventes at vokse med over 100%. I selve Indien forventes en vækst, der ligger midt imellem disse yderpunkter. Disse forskelle er iøjnefaldende.
Historisk og kulturelt er der næppe andet, der knytter Sri Lanka til Myanmar eller Pakistan til Bangladesh, end religionen.
Det er derfor en nærliggende antagelse, at den islamiske religion fundamentalt giver jordbund for en langt voldsommere befolkningsvækst end den buddhistiske. Denne religiøse indflydelse vejer nok tungere end indflydelsen fra befolkningens grad af velstand, som tidligere lærebøger har angivet som hovedårsag til forskelle i demografisk udvikling.