Om Danmarks demografi frem mod år 2020 skriver Morten Lintrup blandt andet:
I daglig tale kaldes problemerne “ældrebyrden” og “indvandrerbyrden ”
Som en grov antagelse går man ud fra, at borgere i alderen 16-64 år skal forsørge dem, der er yngre eller ældre end dette aldersinterval. Forholdet mellem antallet, der skal forsørges, og antallet, der skal forsørge dem, kaldes forsørgerbrøken.
Danmarks statistik har beregnet, at forsørgerbrøken vil være voksende frem til 2040, hvorefter den vil stabilisere sig på et niveau, der ligger 20% over det nuværende, men alligevel er en smule lavere, end det var i begyndelsen af 1900-tallet. Det vil nok kunne mærkes i samfundet, men at opfatte det som et katastrofalt problem er der ikke belæg for.
Det er sværere at vide, om indvandrerbyrden nogensinde vil stabilisere sig eller bare at beregne, hvor stor den egentlig er. Per person bidrog i årligt gennemsnit danskerne (1997) med kr 22.700 til samfundshusholdningen, mens indvandrere og efterkommere modtog kr 58.200 fra smfundet. Lintrup refererer her til en beregning fra Rockwool fondens forskningsenhed
Beregninger fra integrationsministeriet resulterer i lavere tal. Dette skyldes, at lønudgifter til danskere, der har fået arbejde i forbindelse med indvandringsprocessen medregnes som indtægt for samfundet.
Omfanget af den fremtidige indvandring til Danmark er naturligvis svær at vurdere. Danmarks Statistiks forventninger om faldende indvandring – fra ca 14.000 i 2006-2007 til 5.000 i 2039 er ikke nogen sandsynlig prognose i betragtning af Mellemøstens voksende overbefolkning.


Morten Lintrup
Desværre er der en alvorlig trykfejl. På side 160 omtaler Lintrup "den utopiske nationalismes vildfarelser", hvor der skulle have stået "den utopiske humanismes vildfarelser".