MENU

Demografiske data

Åbne og lukkede systemer

Vand

Økonomi

Analyser

Prævention

"Getting to Denmark"

Polemik

Aldring

Religion

Etik/Biologi

Social demografi

Tilbage til forsiden


PAKISTAN's PRÆSIDENT

Pervez Musharraf:

om behovet for at bremse befolkningsvæksten i den muslimske verden


Højtærede fra alle lande, mine damer og herrer!

Hjerteligt velkomne i Pakistan!

Den muslimske verden står over for problemer, som det er nødvendigt at tage stilling til. Jeg vil benytte denne lejlighed til at give udtryk for mine synspunkter. Jeg er meget glad for, at I er nået til enighed om befolkningsspørgsmålet, som er et emne af så stor betydning. Men jeg vil gerne gå et lille stykke videre og tale om nogle emner, som muslimer står over for, og herunder også om befolkningsproblemet naturligvis.Den muslimske verden er for tiden den mest tilbagestående. Det er et emne, jeg ønsker at belyse nærmere. Hvis man ser på et hvilket som helst index for menneskelig udvikling, er vi nok de værst stillede i verden. Vi er en sjettedel af Jordens befolkning. Vi er 57 lande i Ummah'en. 22 af de 36 fattigste lande i verden er muslimske lande.

Vi har 70% af verdens naturrigdomme. Men hvis man ser på det samlede GDP af hele Ummah'en er det omkring 1500 milliarder dollar - det samlede GDP af en Ummah med 57 lande. Alene Japans GDP er omkring 5000 milliarder dollar, hvilket er 3 gange så meget som hele Ummah'ens. Det er, hvor vi står. Det sørste GDP i et muslimsk land har Tyrkiet nok med omkring 200 milliarder dollar. Men et lille land i Europa har2530 milliarder. Så vi er ikke kommet nogen vegne. Vi er ikke kommet nogen vegne. I ethvert index for menneskelig udvikling ligger vi i bunden. Vi er de fattigste, de dårligst uddannede og mest tilbagestående. Sådan er virkeligheden. Derfor må og skal vi forstå denne virkelighed og derpå prøve at forandre den. Medmindre vi ser denne virkelighed i øjnene, vil vi fare vild.

Lad mig berøre spørgsmålet om kvindernes stilling i den muslimske verden. Der er ingen tvivl om, at kvinder udgør halvdelen af Jordens befolkning, og jeg tror, at de udgør rygraden i menneskehedens udvikling og ikke må overses. Jeg er fuldstændigt klar over, at kvindernes rolle er yderst vigtig, når det gælder om at forbedre vores samfund og at bidrage til kampen mod ekstremisme, terrorisme og intolerance. Men når det er en kvindes rolle, hvad er det så, vi gør i de islamiske samfund?/p>

Pigers uddannelse forsømmes i de fleste af vores lande-i hvert fald i Pakistan. Der er forskelle i den mad, vi giver til drenge og piger. Drengene får mere mad end pigerne.Så er der de formørkede vaner og traditioner, som modvirker kvinders udvikling og frigørelse. Dem må vi skille os af med.

Vi siger stadigvæk, at kvinder har mange flere rettigheder i Islam end i andre religioner. Men hele verden kan se, at det ikke er tilfældet i praksis. I Pakistan har vi gjort en masse for kvindernes frigørelse. Først ved at give dem magt politisk, hvad vi har gjort. Derpå ved at bestræbe os på at forbedre deres uddannelse og sundhed.

Nu kommer jeg til befolkningsproblemet, som er det emne, jeg ser som hovedproblemet. Der burde ikke være nogen tvivl i nogens sind, hvis han er veluddannet og har en smule indsigt i verdens forhold. Der burde ikke være nogen tvivl i nogens sind om, at befolkningsvæksten er hovedårsagen til forsinkelserne i økonomisk vækst, i fattigdomsbekæmpelsen og i indsatsen mod arbejdsløshed. De, som ikke forstår dette lever i en verden for sig selv. Hvad angår Pakistan, så voksede vores befolkning fra 1951 til midt i firserne med gennemsnitligt 3% årligt. Fra midt i firserne til år 2000 voksede den gennemsnitligt 2,5% om året, og fra 2000 til 2005 tror vi, at den vokser med gennemsnitligt 2%. Lad os sige, det er 1,9%. Var vi vokset med 2% årligt fra 1951 og fremover, ville vores årsindkomst pr. capita have været 920$- meget højere end Kina's i stedet for de 650$, vi befinder os på nu. Det er den negative indflydelse og virkning af befolkningsvækst på vores økonomi og fattigdomsniveau. Men historien kan ikke laves om. Hvad der er sket, er sket. Nu prøver vi at klare situationen ved at udvikle uddannelsen, så folk kan blive mere produktive i samfundet.

Historiens gang kan vi ikke lave om; men vi må nødvendigvis vågne op. Vækkeuret ringer for os og for hele den muslimske Ulema. Hvis vi fortsætter med at vokse med 1,9% om året, som vi gør idag, vil vores befolkning være fordoblet om 35 år. Så vil vi være omkring 300 millioner. Er det, hvad vi ønsker? Vi må lære af historien. Denne del af Pakistan var bare på 35 millioner. Men vi er nu blevet til 140-150 millioner på bare 50 år. Derfor er det vores plan at nedsætte hastigheden af befolkningstilvæksten fra 1,9% til 1,3% i 2020. Vi er nødt til at gøre det.Vi skal gøre det af hensyn til vore fremtidige generationer, som ellers vil blive mere fattige. Personligt føler jeg, at Ulema'en kan spille en yderst vigtig rolle. At jeg siger sådan her, har ikke samme virkning, som det ville have, hvis det var jer, der sagde det til den muslimske verden og til masserne. Derfor har I en vigtig rolle i at forklare værdien af fødselskontrol fra en islamisk synsvinkel. Desværre spiller dele af Ulema her i Pakistan en negativ rolle ved at udsende en Fatwa imod befolkningskontrol. Det er særdeles uheldigt. Jeg vil gerne fremhæve den rolle, som spilles af Ulema i Tyrkiet, Bangladesh, Indonesien, Ægypten og Iran, hvor de går ind for befolkningskontrol, fordi de indser, at det er baseret på islamisk tænkning. Hvordan kan det gå til, at så mange mener, at det er islamisk korrekt at kontrollere befolkningsvækst, medens vi eller nogle mennesker hos os mener, at det er u-islamisk? Er der en eller anden konflikt i vores sind? Det er en konflikt, vi nødvendigvis må have fjernet. Og jeg er meget glad for, at vi er nået til enighed her i Pakistan.

Den del af Ulema, som har været imod dette, må nødvendigvis blive mere realistisk. De må forstå os, når vi siger, at storheden i vores religion beståt i, at den appellerer til logik. Den er velegnet for al fremtid. Dens lære vil aldrig behøve opdatering, for den passer til alle tider.

Hvis noget ikke er logisk, hvordan kan det så være islamisk? Islam er en religion baseret på logik og den passertil de grundliggende realiteter i livet, og det gør den til alle tider. Derfor føler jeg personligt, at det drejer sig om fortolkning af religionen. Og vi beder om jeres assistance og alle og enhvers assistance til at finde den rette fortolkning og konsekvens.

Hvis fremtidige generationer skal have en bedre levestandard og en bedre fremtid, må der ikke være nogen tvivl, konflikt eller modstand i den islamiske verden i forhold til denne idé om befolkningskontrol. I denne sag søger jeg støtte hos Ulema'en. Ulema'en må bidrage til regeringens bestræbelser ved at bekræfte værdien af fødselskontrol.

Den engelske udgave af denne tale er tilgængelig på http://www.presidentofpakistan.gov.pk.








Musharrafs Portræt








"I ethvert indeks for menneskelig udvikling ligger vi i bunden. Vi er de fattigste, de dårligst uddannede og mest tilbagestående. Sådan er virkeligheden."





Størrelsen af Pakistans befolkning på landets nuværende territorium er mere end firedoblet siden 1950. FN vurderer størrelsen af befolkningen til 158 millioner i 2005.

FN vurderer, at fertiliteten nu vil falde over de næste 45 år, så befolkningsstabilitet nås midt i århundredet.Under den forudsætning vil landets 2050 befolkning blive omkring 305 millioner. I 1950 var befolkningen på 39 millioner.

Bestræbelser i retning af at begrænse befolkningsvæksten med det formål at forbedre udsigterne for en økonomisk udvikling støder imidlertid ofte på den modstand, at de skulle være imod islamiske læresætninger fra oldtiden. Henvendt til en international konference for islamiske lærde (Ulema'en) 6. maj 2005 i Islamabad imødegik general Pervez Musharraf, Pakistans præsident, denne påstand og understregede nødvendigheden af en befolkningspolitik, der er baseret på en realistisk vurdering af de socioøkonomiske betingelser i Pakistan og i den muslimske verden i det hele taget.





"Historiens gang kan vi ikke lave om; men vi må nødvendigvis vågne op. Vækkeuret ringer for os og for hele den muslimske Ulema."




"Personligt føler jeg, at Ulema'en kan spille en yderst vigtig rolle. At jeg siger sådan her, har ikke samme virkning, som det ville have, hvis det var jer, der sagde det til den muslimske verden og til masserne. Derfor har I en vigtig rolle i at forklare værdien af fødselskontrol fra en islamisk synsvinkel. Desværre spiller dele af Ulema her i Pakistan en negativ rolle ved at udsende en Fatwa imod befolkningskontrol."




Billede af Mullah