Professor P.C. Matthiessen har netop udgivet 8. udgave af sin lærebog: “Befolkning og samfund”. Denne bog indeholder en tabel over udviklingen år for år i “ungdomsbyrden” og i “ældrebyrden” og summen heraf. Tabellen til højre er et ultrakort uddrag, der viser udviklingen af de demografiske forsørgerbyrder frem til år 2050. Tallene sammenlignes med året 2004. Om den relative udvikling af en mulig "indvandrerbyrde"” er det af indlysende grunde umuligt at forudsige noget.
Nedenstående er et fuldstændigt citat af P. C.Matthiessen’s tekst om “forsørgerbyrden”.
»En del af diskussionen om de demografiske ændringers økonomiske og sociale betydning har taget udgangspunkt i begrebet forsørgerbyrden, dvs. det talmæssige forhold mellem de erhvervsaktive aldersklasser (målt i %). De ikke-erhvervsaktive aldersklasser er i tabel len afgrænset til at omfatte personer under 20 år eller over 60 år. Disse aldersklasser forsørges i hovedsagen ved en indkomstoverførsel fra erhvervsaktive personer mellem 20 og 60 år.
Som det fremgår af tabellen øges den samlede demografiske forsørgerbyrde fra 81 %. i 2004 til 112 % i år 2040 efterfulgt af en mindre nedgang.
Den øgede forsørgerbyrde skyldes et faldende antal personer i de erhvervsaktive aldersklasser og et stærkt stigende antal ældre. Medens aldersklassen 20-59 aftager med 15 %, øges antallet af ældre med næsten 50 %. Det faldende antal børn og unge vil udøve en hæmmende indflydelse på stigningen i forsørgerbyrden. Nedgangen i de erhvervsaktive aldersklasser skyldes indrykningen af de mindre fødselsårgange efter 1970, medens den stærke vækst i ældrebefolkningen først og fremmest er forårsaget af oprykningen i denne aldersklasse af de store fødselskuld fra 1940-70.
Allerede i år 2020 vil antallet af 60-årige og derover udgøre 26% af befolkningens størrelse mod godt 20 % i dag. Denne aldringstendens genfindes også i andre europæiske lande. For alle EU-lande under eet øges andelen af ældre i løbet af de næste 20 år fra 22 til 27 %. På grund af et særligt lavt fertilitetsniveau øges andelen af ældre i fx Tyskland fra 23 til 29 %.
Da en væsentlig del af indkomstoverførslen til børn, unge og gamle sker gennem den offentlige sektor vil denne demografiske udvikling ved en isoleret betragtning medføre et øget skattetryk på de erhvervsaktive aldersklasser.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der her er tale om den demografiske forsørgerbyrde, idet man har en række politiske muligheder for at lette den reelle økonomiske forsørgerbyrde. For det første afhænger størrelsen af forsørgerbyrden for de erhvervsaktive af, i hvilket omfang samfundet formår at bringe befolkningen i den erhvervsaktive aldersklasse i beskæftigelse ved at øge antallet af erhvervsaktive og nedbringe arbejdsløsheden.
Dette spørgsmål er fx relevant i for bindelse med indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvis erhvervsfrekvens er væsentligt lavere end den gennemsnitlige samtidigt med, at deres arbejdsløshed er høj. Det er hovedårsagen til, at denne gruppe via den offentlige sektor modtager en årlig nettooverførsel på omkring 10 mia. kr. En lettelse af forsørgerbyrden ved hjælp af indvandring forudsætter derfor, at beskæftigelsesfrekvensen er tilstrækkeligt høj blandt de indvandrede.
For det andet kan forsørgerbyrden lettes ved at udvide aldersklassen af erhvervsaktive ved en politik, som hæver tilbagetrækningsalderen.
For det tredie bliver forsørgerbyrden lettere, jo stærkere produktiviteten stiger.
Forsørgerbyrdens størrelse vil også afhænge af udviklingen i arbejdstidens længde.«
Den erhvervsaktive del af den danske befolkning har en "forsørgerbyrde", der er sammensat af en "ungdoms-byrde", en "ældrebyrde" og indtil videre også af en "indvandrer-byrde".
| unge | gamle | ialt | ||
|---|---|---|---|---|
| 2004 | 0,44 | 0,37 | 0,81 | |
| 2010 | 0,46 | 0,44 | 0,90 | |
| 2020 | 0,43 | 0,54 | 0,94 | |
| 2030 | 0,45 | 0,60 | 1,05 | |
| 2040 | 0,48 | 0,64 | 1,12 | |
| 2050 | 0,46 | 0,64 | 1,06 |
En lettelse af forsørgerbyrden ved hjælp af indvandring forudsætter, at beskæftigelsesfrekvensen er tilstrækkeligt høj blandt de indvandrede.